Ugerløse: Friluftsbad er reddet



- En god, kontant og glædelig udmelding, siger lokalforumsformand Ole Jensen til avisen Nordvestnyt.

Anledningen er et dialogmøde med politikere, hvor der blev givet tilsagn om fortsat støtte - dog uden beløbsangivelse - til det 80 år gamle Ugerløse Friluftsblad.

Badet skal istandsættes, og socialdemokraten Jørgen Topsøe sagde på dialogmødet: - Jeg tror på, at badet kan åbne i maj som planlagt.

Friluftsbadet var det første uden for København og landets andet friluftsbad. En husstandsindsamling skaffede penge til materialerne og med den lokale gymnastikforening i spidsen, blev badet bygget i 1933.

Skrevet af Administrator