Korsør og Slagelse: UV-lys afslører snavsede gæster


Hidtil har Korsør Svømmehal brugt roll-up-bannere til at appellere til at gæsterne vasker sig. (Foto: Erling Madsen).

Manglende afvaskning er et problem i langt de fleste svømmebade – også i Korsør og Slagelse, som nu tager et nyt våben i brug:
- Vi sætter uv-lys op i gangen ind til svømmehallen, så gæsterne kan se om de er snavsede, fortæller teamleder Ronni Børgesen til www.svommebad.dk.
Hidtil har der eksempelvis i Korsør Svømmehal været sat  et roll-up-banner op med opfordring til at smide tøjet og vaske sig grundigt med sæbe.
På spørgsmålet om ikke der er risiko for at nogle gæster bliver sure over at blive afsløret af lyset, svarer Ronni Børgesen:
- Det kan vi jo ikke vide, men vi håber, at de, der ikke vasker sig så grundigt, tænker sig om.
Han føjer til, at lyset ikke er eneste element i den nye kampagne, som benytter humoren som drivkraft.
Svømmehallerne i Slagelse og Korsør samarbejder og er begge ejet af Slagelse Kommune, hvis kommunikationsafdeling har hjulpet med kampagnen:
- Vi sætter bl.a. mærkater op ved sæbedispenserne og på dørene. Vi har grafisk gjort lidt mere ud af humoren i det og håber det vil være med til at sætte positiv fokus på det, siger Ronni Børgesen.
Det er også tanken, at kampagnen skal bredes ud til eksempelvis skolerne.
www.svommebad.dk har på det seneste også i 2 artikler fortalt om, hvordan Glostrup griber den manglende afvaskning sted i svømmehallen.

Erling Madsen

 

 

Skrevet af Administrator
Relaterede nyheder
Når Lone Jørgensen kører med maskinen i svømmehallen i Glostrup Fritidscenter, så er det ikke »bare« en gulvvask, for det hænger i høj grad sammen med, at gæsterne skal smide tøjet og tage bad inden de hopper i bassinerne.
Læs mere
»Vask dig fra top til rå – og du vil rent badevand få« er mottoet i indsatsen, der også har omfattet sociale medier og hjemmesiden og det er brugt på livreddernes tøj. Det har været vigtigt at bruge positive attituder og at få gæsterne til at hjælpe med til at skabe rent badevand – og den positive fokus har også gjort, at flere eksisterende forbudsskilte er fjernet.
Læs mere