En stor del af elforbruget i svømmehaller går til vandbehandlingsanlæggene. De dimensioneres på baggrund af DS477 og er derfor som udgangspunkt ens udført, selvom den efterfølgende anvendelse vil have meget forskelligt omfang – både ved sammenligning af forskellige svømmehaller og ved sammenligning af forskellige driftsperioder i den samme svømmehal. Formålet med bestemmelserne er at sikre, at vandbehandlingsanlæggene – under alle omstændigheder – kan holde en god vandkvalitet. Opretholdelsen af en konstant vandcirkulation medfører dog et (måske unødvendigt) stort elforbrug.
Af: Niels Radisch, Rambøll
Rambøll (projektansvarlig) ansøgte i 2003 om støtte fra PSO ordningen (elværkernes forskningspulje) til projektet ”Vandbehandling i svømmebade – reduktion af elforbrug”. De energieffektive tiltag, der undersøges, omfatter mere effektive komponenter, bedre udformning af anlægget og belastningsafhængig vandcirkulation. Herunder demonstreres det, hvordan cirkulationen kan styres automatisk efter behov uden at det går ud over vandkvaliteten.
De andre deltagere i projektet er ROVESTA, Grundfos, LML Sport, Force og som en sidste, men vigtig, deltager er Gladsaxe Svømmehal med som anlægsvært. I følgegruppen sidder Miljøstyrelsen og Odense Idrætspark.
Svømmehaller har et højt elforbrug. I ”Energiteknik for svømmehaller” fra 1992 anføres som nøgletal 800 kWh/bassin m² +/- 30 %. I dag er energitallene sandsynligvis større, da udviklingen går mod højere bassintemperaturer og etablering af varmtvandsbassiner med behov for bl.a. øget vandcirkulation.
For sektoren som helhed, ekskl. små private anlæg, vurderes elforbruget at ligge på 250 – 400 GWh/år, hvoraf vandbehandling udgør fra ca. 30 % (traditionelle anlæg) op til 50-60 % (nye anlæg).
Et anslået besparelsespotentiale på 20-40% svarer således til 30-60 GWh/år for vandbehandling i eksisterende svømmebade. Til sammenligning kan nævnes, at Middelgrundens vindmøllepark i Øresund med 20 møller a 2 MW producerer ca. 100 GWh/år.
For en gennemsnitlig svømmehal med et samlet elforbrug på 0,5 mio. kWh/år kan besparelsesmulighederne på vandbehandlingsanlæggene ligge på 50-100.000 kr./år incl. moms.
Gladsaxe Svømmehal er opført i 1978 og har været gennem flere renoveringsprocesser. I dag er der et 50 m bassin med hæve-sænkebund i den ene halvdel samt et varmtvandsbassin/soppebassin. To vandbehandlingsanlæg behandler vandet.
Effektiviseringerne sker ved udskiftning/optimering af filtre (mindre tryktab), mere effektive pumper, bedre udnyttelse af udligningstank og bedre pumpekoblinger. I starten af projektet blev det vurderet at en halvering af elforbruget til vandbehandling var mulig.
Som kravene er i dag, skal vandbehandlingsanlægget drives med et bestemt og konstant (over døgnet) flow – bestemt af bassinvolumen- og type. Det har derfor været nødvendigt at få dispensation fra Københavns Amt til at gennemføre forsøgene. Denne blev givet efter en grundig behandling, hvor supplerende oplysninger om kontrolmålinger, flow m.m. blev fremsendt efterfølgende. En del af ansøgningen har desuden redegjort for, hvordan overvågningen af vandkvaliteten forbedres for at kompensere for de længere responstider, der vil være en følge af den reducerede cirkulation.
Som den væsentligste betingelse i dispensationen blev der stillet krav om forbedring af vandfordelingen i hæve-sænkebunden. Dette punkt er nu opfyldt og en referenceperiode påbegyndes med uændret anlægsudformning og driftsform. Her skal der via ekstra målepunkter (tilsluttet CTS anlægget) og udvidede kontrolmålinger fastslås om anlægget i alle situationer overholder krav til vandkvalitet og om reguleringen fungerer stabilt.
Herefter optimeres anlæg og komponenter. Under uændrede driftsforhold registreres energiforbruget, så denne del af projektet kan dokumenteres.
Som sidste del af projektet indføres variabel cirkulation i forskelligt omfang og der måles, som beskrevet for referenceperioden. Projektet afsluttes primo 2007.
I projektet indgår endvidere analyse af energiforbrug, dets sammensætning, teknik og funktioner i 3 svømmehaller inkl. Gladsaxe Svømmehal. Denne del af projektet gennemføres af Force.
