Den hurtigste og mindst komplicerede vej til ny viden er ofte at etablere en dialog med en kollega der allerede har gjort erfaringer indenfor det pågældende område. Vanskeligheden er ofte at vide, hvem man skal rette forespørgslen til.
Med ”Det grønne svømmebad” har ForeCast skabt et værktøj der dels kan formidle denne viden og lade de deltagende svømmebade dele erfaringer og gode praktiske råd, dels giver sammenlignelige beregninger på hvilken nytte der forekommer sandsynlig.
Med enkle modeller og beregninger kan du nu bringe sammenlignelige data på en fælles form og dermed gøre det muligt at skabe sammenligninger badene imellem.
Det grønne svømmebad giver f.eks. en indikation af at dit el-forbrug bør kunne reduceres i en størrelsesorden der gør det attraktivt at arbejde dermed. Blandt dine sammenlignelige svømmebade er der flere som har angivet reduktion i el-forbrug til ventilation. Nogle har introduceret løsninger vedrørende bassin belysning, andre har reduceret på el-forbruget til ventilation.
Ved et par sammenligninger finder du 2 interessante løsningsmuligheder – at reducere afdampning eller etablere behovsstyret ventilation. Du kan nu etablere en dialog til kolleger der har realiseret indsatser på de to løsningsområder og i debatform få konkrete erfaringer fra drift. Dermed er dit grundlag for efterfølgende beslutning og iværksættelse af projektet dokumenteret.